Alt under ét tag – og inden for hegnet

En af Københavns Lufthavns største fordele er, alt er samlet - check-in, sikkerhedskontrol, butikker, gates og bagageudlevering. Det hele findes under ét tag, med direkte forbindelse til bus, tog og metro. Den kvalitet vil vi beholde i fremtiden. 
 
Derfor skal fremtidens standpladser til fly og tilhørende terminalbygninger til passagerer fortsat ligge i det nordlige område, som de gør i dag (markeret på kortet).  

Vi vil blandt andet skabe plads til udviklingen ved at forkorte og forskyde den tværgående landingsbane i sydøstlig retning.  

Udviklingen vil ske inden for det eksisterende område.

Læs mere om overvejelserne bag udviklingsplanen
Find mange flere detaljer i myndighedsrapporten

Bedre plads til nyere flytyper

Lufthavnens ældste standpladser blev designet i 1960’erne, hvor flyene var markant mindre end i dag. 

Nye fly har et lavere støjniveau, bruger mindre brændstof og udleder færre partikler og drivhusgasser per passager. Derfor ønsker vi at flyselskaberne skal vælge deres mest moderne fly til København. Et centralt mål i vores udviklingsplan er derfor at skabe mere rummelige og tidssvarende standpladser, så vi er klar til at modtage nutidens og fremtidens flytyper. 

Vi arbejder i øjeblikket på at få flere moderne standpladser i det centrale og nordøstlige område ved at ombygge små standpladser, der ikke længere bruges, samt etablere nogle få nye.  

Herefter har vi brug for at flytte tværbanen for at skabe et område til fremtidens standpladser og terminalbygninger.   

Se filmen, hvor Master Planner Susanne Arildsen fortæller om fremtidens standpladser:
Københavns Lufthavns udviklingsplaner

Nyt lov- og plangrundlag samt miljøvurderinger

Efter en offentlig høringsproces vedtog Folketinget i november 2023 en ny rammelov for lufthavnens arealanvendelse. Det var første skridt mod at gøre realiseringen af udviklingsplanen mulig. Herefter følger nyt plangrundlag inklusive miljøvurderinger. Denne proces kører i øjeblikket.  

Når det er på plads, kan konkrete byggeprojekter miljøkonsekvensvurderes og sidenhen sættes i gang.

Se "lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup" på ft.dk

Miljø, klima og omgivelser

Det daglige arbejde i en lufthavn kan mærkes i lokalområdet. Det er vi meget opmærksomme på. Derfor har vi et vedvarende fokus på at mindske vores indvirkning på både klima og miljø, herunder støjniveauet og luftkvaliteten.

Realiseringen af udviklingsplanen kommer til at ske inden for de nuværende rammer og mål, vi har sat for vores bæredygtighedsarbejde.

Læs om vores bæredygtighedsprogrammer og -mål

Værdi for samfundet

Københavns Lufthavn er en international knudepunktslufthavn, som sikrer tilgængelig langt ud over, hvad vores lands størrelse tilsiger. Det gavner hele Danmark gennem eksport, turisme og beskæftigelse.

Udviklingsplanen skal sikre, at det fortsat vil være sådan – at vi fortsat er en attraktiv og effektiv lufthavn, som flyselskaberne vælger til.